Opstartsindlµseren for i386 hedder "LILO". Det er et komplekst
program, der indeholder mange funktioner, heriblandt opstartshσndtering for
MS-DOS, NT, og OS/2. Lµs instruktionerne i kataloget
/usr/share/doc/lilo/ grundigt, hvis du har specielle behov. Se
ogsσ LILO
mini-HOWTO.
Du kan i f°rste omgang springe dette trin over og angive en opstartbar
partition senere med GNU/Linux-programmet fdisk eller
activate.
Hvis du ved en fejl kommer ud for ikke lµngere at kunne starte op i MS-DOS, fσr du brug for en MS-DOS-opstartsdiskette, hvor du kan bruge kommandoen fdisk /mbr til at geninstallere MS-DOS' "master boot record" — det betyder dog, at du vil fσ brug for en anden mσde at komme tilbage til Debian igen! Flere oplysninger findes i Genaktivering af DOS og Windows, Section 9.4.
Hvis du installerer en diskl°s arbejdsstation, giver opstart fra en harddisk naturligvis ikke mening, sσ dette trin springes over.
Din computers f°rste opstart pσ egen hσnd kaldes af elektronikingeni°rer r°gtesten (eng: "the smoke test"). Hvis du har nogen disketter i drevet, skal du fjerne dem. Vµlg menupunktet "Genstart systemet".
Hvis du starter direkte op i Debian, og systemet ikke starter, kan du enten bruge det originale installations-opstartsmedie (for eksempel redningsdisketten) eller indsµtte "Egen opstartsdiskette", hvis du lavede en sσdan, og genstarte din computer. Hvis du ikke bruger "Egen opstartsdiskette", skal du sikkert angive nogle opstartsparametre. Hvis du starter op med redningsdisketten eller tilsvarende, skal du angive rescue root=rod, hvor rod er din rodpartition. F.eks. "/dev/sda1".
Debian b°r starte op, og du fσr de samme beskeder, som da du f°rst startede installationssystemet op, efterfulgt af nogle nye beskeder.
Efter opstarten vil du blive bedt om at fµrdigg°re opsµtningen af dit
grundlµggende system, og derefter vµlge, hvilke yderligere pakker, du vil
installere. Programmet, der leder dig gennem denne proces, hedder
base-config. Hvis du engang °nsker at k°re
base-config igen, kan du k°re base-config som root.
F°rst vil du blive bedt om at angive din tidszone. Efter du har valgt mellem lokal og GMT-maskinurstid, skal du vµlge hvilken region og derefter en by indenfor regionen, som har samme tidszone, som dig selv. Under disse valg kan du taste et enkelt bogstav for at gσ ned til de valgmuligheder med det begyndelsesbogstav.
Standardsvaret er "Nej", men hvis du ikke fσr brug for NIS og bekymrer dig ekstra meget om sikkerhed pσ denne maskine kan du vµlge "Ja".
Derefter vil du blive spurgt, om du vil installere MD5-adgangskoder. Det er en alternativ mσde at gemme adgangskoder pσ din computer, som er mere sikker end den almindelige metode (kaldet "crypt").
Standardsvaret er "Nej", men hvis du ikke skal bruge NIS-underst°ttelse og prioriterer sikkerhed h°jt pσ maskinen, kan du sige "Ja".
Medmindre du sagde "Ja" til MD5-adgangskoder vil systemet sp°rge, om
du vil aktivere skyggeadgangskoder. Det er et system, der g°r dit
GNU/Linuxsystem en smule mere sikkert. Pσ et system uden skyggeadgangskoder
gemmes adgangskoderne i filen /etc/passwd, som alle brugere har
lµseadgang til, fordi den indeholder vitale brugeroplysninger. For eksempel
fortµller den, hvordan man omsµtter et numerisk bruger-ID til login-navne.
Derfor kan en ondsindet person hente denne fil og angribe den med en udt°mmende
s°gning (dvs. k°re en automatiseret afpr°vning af alle mulige adgangskoder)
med den, i et fors°g pσ at finde nogle af adgangkoderne.
Hvis du aktiverer skyggeadgangskoder, vil adgangskoderne i stedet blive gemt i
filen /etc/shadow, som kun kan lµses og skrives til af root, samt
lµses af gruppen shadow. Derfor anbefaler vi, at du aktiverer
skyggeadgangskoder.
Genopsµtning af skyggeadgangskodesystemet kan g°res til hver en tid med
programmet shadowconfig. Efter installation kan du finde flere
oplysninger i filen /usr/share/doc/passwd/README.debian.gz.
root-kontoen kaldes ogsσ superbruger eller systemadministrator. Det er dette login, der omgσr alle sikkerhedsforanstaltninger pσ dit system. Root-kontoen b°r kun bruges til at udf°re systemadministration og kun bruges til sσ lidt som muligt.
Enhver adgangkode du laver skal indeholde mellem 6 og 8 tegn, og b°r indeholde bσde store og smσ bogstaver sσvel som tegnsµtningstegn. Vµr ekstra omhyggelig, nσr du angiver root's adgangskode, da det er sσ magtfuld en konto. Undgσ ord, der stσr i ordbogen eller private oplysninger, der kan blive gµttet.
Hvis der nogensinde er nogen, der siger at de skal bruge din root-adgangskode, skal du vµre ekstremt forsigtig. Du b°r normalt aldrig give din root-konto vµk medmindre du administrerer en enkelt maskine sammen med flere andre administratorer.
Systemet vil nu sp°rge dig om du vil oprette en normal brugerkonto. Denne konto b°r vµre din personlige standardkonto. Du b°r ikke bruge root-kontoen til dagligt brug eller som din almindelige konto.
Hvorfor ikke? Tja, en grund til ikke at bruge root's privilegier er, at det er ret let at lave permanente skader som root. En anden grund er, at du kan blive lokket til at k°re et trojansk hest-program — det vil sige et program, der udnytter din superbruger-magt til at kompromittere dit systems sikkerhed bag din ryg. Enhver god bog om Unix-systemadministration vil dµkke dette emne i detaljer — tag og lµs sσdan en, hvis det er nyt for dig.
Navngiv brugerkontoen som du har lyst. Hvis dit navn er Peter Jensen, kan du f.eks. bruge "jensen", "peter", "pjensen" eller "pj". Du vil ogsσ blive bedt om brugerens fulde navn og, som f°r, om en adgangskode.
Hvis du pσ et senere tidspunkt vil oprette en anden konto, kan du bruge
kommandoen adduser.
Herefter vil du blive spurgt om du vil installere resten af systemet med PPP — f.eks. en opkaldsforbindelse med modem. Hvis du installerer fra cd-rom og/eller er forbundet direkte med netvµrket, kan du roligt svare "Nej" og springe dette afsnit over.
Hvis du vµlger at sµtte PPP op nu, vil programmet pppconfig blive
startet. Det hjµlper dig med at sµtte din opkaldsforbindelse op. Nσr den
beder dig om et navn til din opkaldsforbindelse SKAL du kalde den
"provider".
Forhσbentlig vil pppconfig lede dig smertefrit gennem opsµtningen
af PPP-forbindelsen. I modsat fald f°lger her nogle detaljerede instruktioner.
For at sµtte PPP op, skal du kende til grundlµggende filvisning og -redigering
under GNU/Linux. Til at lµse filerne kan du bruge more og
zmore til komprimerede filer med et .gz-efternavn.
For at vise filen README.debian.gz kan du f.eks. skrive
zmore README.debian.gz. Basissystemet indeholder en
tekstredigering kaldet nano, som er meget let at bruge, men ikke
har ret mange specialfunktioner. Du vil nok have glµde af at installere st°rre
tekstredigeringsprogrammer og -fremvisere senere. F.eks. jed,
nvi, less og emacs.
RedigΘr /etc/ppp/peers/provider og erstat /dev/modem
med /dev/ttyS#, hvor # stσr for din serielle
ports nummer. Under Linux tµlles serielle porte fra nul. Din f°rste serielle
port (dvs. COM1) hedder /dev/ttyS0 i Linux. Nµste
trin er at redigere filen /etc/chatscripts/provider og indf°je din
internetudbyders telefonnummer samt dit brugernavn og adgangskode. Slet ikke
"\q" foran adgangskoden. Det s°rger for, at adgangskoden ikke
optrµder i dine logfiler.
Mange udbydere bruger PAP eller CHAP til at logge pσ, i stedet for at bede om
brugernavn og adgangskode med tekstsp°rgsmσl. Andre benytter begge dele. Hvis
din udbyder krµver PAP eller CHAP, skal du f°lge en anden fremgangsmσde.
UdkommentΘr alt under opkaldsstrengen (den, der starter med "ATDT").
I filen /etc/chatscripts/provider skal du rette
/etc/ppp/peers/provider som beskrevet ovenfor, og tilf°je
user navn, hvor navn er dit brugernavn hos
den udbyder, du vil forbinde dig til. RedigΘr derefter
/etc/ppp/pap-secrets eller /etc/ppp/chap-secrets, og
angiv din adgangskode der.
Du vil ogsσ fσ brug for at redigere /etc/resolv.conf og tilf°je
IP-adressen pσ din udbyders navneserver (DNS). Linjerne i
/etc/resolv.conf har f°lgende format: nameserver
xxx.xxx.xxx.xxx hvor x'erne stσr for numrene i
IP-adressen. Du kan vµlge at tilf°je funktionen usepeerdns til
filen /etc/ppp/peers/provider, hvilket automatisk vil vµlge de
rigtige DNS-servere med indstillinger, som udbyderens maskine normalt angiver.
Medmindre din udbyder har en anden login-sekvens end flertallet af udbydere, er
du fµrdig! Start PPP-forbindelsen ved at skrive pon som root og
f°lg processen med kommandoen plog. For at afbryde forbindelsen
skal du skrive poff som root.
Lµs filen /usr/share/doc/ppp/README.Debian.gz for flere
oplysninger om PPP pσ Debian.
For statiske SLIP-forbindelse skal du tilf°je kommandoen slattach
(fra pakken net-tools) til filen /etc/init.d/network.
Dynamisk SLIP krµver pakken gnudip.
Hvis du ikke har brug for PCMCIA kan du vµlge at fjerne underst°ttelsen nu. Det vil give renere opstarter. Det vil ogsσ vµre nemmere at erstatte din kerne (PCMCIA krµver en stor grad af overensstemmelse mellem PCMCIA-drivernes, kernemodulernes og selve kernens version).
Den metode, de fleste bruger til at installere pakker pσ deres system er med et
program kaldet apt-get fra pakken apt.[5] APT skal sµttes op, sσ det ved
hvorfra det kan hente pakker. Hjµlpeprogrammet apt-setup vil
hjµlpe dig med dette.
Nµste trin i din opsµtning er at fortµlle APT, hvor andre Debianpakker kan
hentes. Bemµrk, at du kan g°re dette igen senere ved at k°re
apt-setup eller manuelt redigere filen
/etc/apt/sources.list.
Hvis du starter op fra en officiel cd-rom, vil den uden videre blive sat op som en apt-kilde uden sp°rgsmσl. Du vil bemµrke dette, fordi du vil se, at cd-rommen bliver skannet, hvorefter programmet sp°rger, om du vil sµtte flere cd-rommer op. Hvis du har flere Debian-cd'er — det vil de fleste have — skal du skanne dem alle en ad gangen.
Brugere uden officielle cd-rommer vil blive tilbudt en lang rµkke valgmuligheder for, hvordan Debianpakker kan tilgσs: FTP, HTTP, cd-rom eller et lokalt filsystem. For cd-rom-brugere kan du nσ til dette trin ved ganske enkelt at bede om at tilf°je endnu en kilde.
Du skal vide, at det er helt i orden at have flere forskellige APT-kilder, selv
for det samme Debianarkiv. apt-get vil automatisk vµlge pakken
med det h°jeste versionsnummer, hvis det fσr valget mellem flere. Eller, for
eksempel, vµlge en cd-rom-kilde frem for HTTP, hvis samme version kan hentes
fra begge steder. Det er dog ikke nogen god idΘ at tilf°je un°dige APT-kilder,
da det vil sl°ve processen med at tjekke netvµrksarkiverne for nye versioner.
Hvis du vil installere resten af dit system via netvµrket, er "http"-kilder det mest almindelige valg. "ftp"-kilder kan ogsσ bruges, men er lidt langsommere til at etablere forbindelsen.
Herefter vil du blive spurgt, om du vil have non-free programmer. Det hentyder
til kommercielle programmer, hvis licens ikke passer med Debians retningslinjer
for frit programmel. Det er helt fint at svare "Ja", men
du skal vµre forsigtig med at installere sσdan nogle programmer, da du skal
sikre dig, at du bruger dem i overensstemmelse med deres respektive licenser.
Nµste trin under opsµtningen af netvµrkspakkekilder er at fortµlle
apt-setup, hvilket land, du bor i. Svaret bruges til at bestemme,
hvilket officielt Debianfilspejl, du bliver forbundet til. Afhµngigt af,
hvilket land du vµlger, vil du fσ en liste med forskellige maskiner. Du kan
godt vµlge den °verste, men alle burde virke.
Hvis du installerer via HTTP, vil du blive bedt om at angive din proxy-server. Dette krµves nogle gange, hvis man sidder bag brandmure pσ firmanetvµrk o.lign.
Endelig vil din nye netvµrkspakkekilde blive afpr°vet. Hvis alt gσr godt, vil du blive spurgt, om du vil g°re det hele igen med en anden kilde.
Herefter vil du blive spurgt om du vil installere pakkerne pσ den enkle mσde eller den mere avancerede og fintmaskede. Vi anbefaler, at du starter med den simple, da du altid kan k°re den mere avancerede pσ et andet tidspunkt.
Du skal vide, at base-config blot starter programmet
tasksel for den simple pakkeinstallation. Den avancerede
pakkeinstallation bruger programmet dselect. Begge programmerne
kan k°res til hver en tid efter installationen for at installere flere pakker.
Hvis du °nsker en bestemt, individuel pakke efter installationen er fµrdig, kan
du bare k°re apt-get install pakke, hvor
pakke er navnet pσ den pakke, du vil have.
Hvis du vµlger "simpel" installation, vil du blive lagt i hµnderne pσ
opgavepakke-installationsprogrammet (tasksel). Den giver dig
valget mellem en rµkke foruddefinerede, samlede opgavepakker fra Debian. Du
kunne ogsσ vµlge pakkerne Θn efter Θn. Det kan g°res med programmet
dselect, som beskrives herunder. Men det kan vµre en omfattende
opgave med de omkring 8300 pakker, Debian indeholder!
Sσ du har muligheden for at vµlge opgavepakker f°rst, og senere tilf°je flere individuelle pakker. Disse "opgavepakker" reprµsenterer groft sagt en rµkke forskellige opgaver eller ting, du vil kunne g°re med din computer, sσsom 'skrivebordsmilj°', 'udvikling i C' eller 'filserver'.
For hver opgavepakke kan du markere den og vµlge "opgavepakke info" for at se flere oplysninger om den. Det vil vise dig en uddybende beskrivelse og en liste over de Debianpakker, der installeres af denne opgavepakke. Du kan se en liste over de omtrentlige st°rrelser af de forskellige opgaver i Opgavernes pladskrav, Section 11.4.
Vµlg "Afslut", nσr du har valgt dine opgavepakker. Nu vil
apt-get installere de opgavepakker, du har udvalgt. Hvis du
overhovedet ikke valgte nogle opgavepakker, vil alle pakker med prioriteten
standard, vigtig eller krµvet blive installeret. Det er det samme som at k°re
'tasksel -s', og krµver for tiden, at der hentes omkring 37MB fra arkiverne.
Du vil blive oplyst om det samlede antal pakker, der vil blive installeret,
samt hvor mange kilobyte pakker, der eventuelt skal hentes over nettet.
Ud af de 8300 pakker, der er i Debian, er kun en lille del dµkket af
opgavepakke-installationsprogrammets opgavepakker. For at fσ oplysninger om
flere pakker, kan du bruge apt-cache search s°gestreng
med en given s°gestreng (se manualsiden for apt-cache(8)), eller
k°re dselect som beskrevet herunder.
dselect
Hvis du valgt "avanceret" pakkevalg, vil du blive f°rt til programmet
dselect. dselect-rundturen er pσkrµvet
lµsning f°r du k°rer dselect. dselect g°r det muligt
for dig at vµlge pakker, der skal installeres pσ dit system. Du skal
vµre superbruger (root), nσr du k°rer det.
De pakker, du udvalgte med enten tasksel eller
dselect udpakkes og installeres et efter et af programmerne
apt-get og dpkg. Sσfremt et bestem program har brug
for oplysninger af brugeren, vil det sp°rge dig under denne proces. Mσske vil
du ogsσ holde °je med uddata under processen for at se eventuelle
installationsfejl (selvom du alligevel vil blive bedt om at bekrµfte fejl, der
forhindrer en pakke i at blive installeret).
Efter du har installeret pakkerne vil du fσ login-prompten. Log ind med det personlige brugernavn og adgangskode, du valgte. Dit system er nu klart til brug.
Hvis du er en ny bruger, vil du muligvis gσ pσ opdagelse i dokumentationen, som allerede er installeret pσ dit system. Der er adskillige dokumentationssystemer. Der arbejdes pσ at integrere de forskellige typer af dokumentation. Her er et par steder at starte.
Dokumentationen, der f°lger med de programmer, du har installeret, ligger under
/usr/share/doc/, i et underkatalog der er opkaldt efter
programmet. For eksempel ligger apt's brugerhσndbog, der
beskriver hvordan du installerer andre programmer pσ dit system, i
/usr/share/doc/apt/guide.html/index.html.
Derudover er der nogle specielle kataloger i
/usr/share/doc/-hierakiet. Linux HOWTO'er installeres i
.gz-format i /usr/share/doc/HOWTO/en-txt/ og
/usr/share/doc/HOWTO/en-txt/mini/.
/usr/share/doc/HTML/index.html indeholder et indeks over den
dokumentation, der er installeret af dhelp.
En let mσde at lµse disse dokumenter pσ er at udf°re cd /usr/share/doc/, og skrive lynx efterfulgt af et mellemrum og et punktum (punktummet stσr for det aktuelle katalog).
Du kan ogsσ skrive info (kommando) eller man (kommando) for at se dokumentationen for de fleste af de kommandoer, der er tilgµngelige fra kommandoprompten. Ved at skrive help vil du fσ vist hjµlp til skal-kommandoer. Og ved at skrive en kommando efterfulgt af --help vil du normalt fσ et kort sammendrag over brug af kommandoen. Hvis kommandoens resultater ruller ud over toppen af skµrmen, kan du tilf°je | more efter kommandoen. Det vil fσ resultaterne til at vente f°r det ruller ud over skµrmen. For at fσ en liste over alle kommandoer, der starter med et bestemt bogstav, kan du skrive bogstavet efterfulgt af to tabulatorer.
Der findes en mere komplet introduktion til Debian og GNU/Linux pσ
/usr/share/doc/debian-guide/html/noframes/index.html.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 pσ Intel x86
version 3.0.23, 15. May 2002